OKS indgår samarbejde med fysioterapeut Line Bostrup
Nye spændende samarbejde samt invitation til workshop med Line Bostrup og FysioLine.dk omkring skadesbehandling i klubhuset den 14. November kl. 18.00.
OKS har indgået samarbejde med Fysio Line. Line holder til i Munkebo og vil fremover kun være et opkald/en SMS væk fra at hjælpe vores trænere, forældre og spillere, ved akutte skader.
SMS/telefonkontakt fra trænere og forældre er gratis dog er der brugerbetaling ved behandling, forløb mv. Direkte mellem medlemmet og Fysio Line.
Baggrunden for indgåelse af samarbejdet ligger i OKS’ ønske om at fastholde flest muligt i klubregi og at sikre alle klubbens ungdomsmedlemmer, uanset niveau, muligheden for den bedst mulige skadesbehandling og derved også mindst mulig tidligere uden for kridtstregerne.
Om Line Bostrup
- Team Danmark elitetræner
- Professionsbachelor i fysioterapi
- 15 års praksis erfaring
- Elite triatlet
- Langdistance løber
Fysio Lines ambitionen er at tilbyde det bedste fra den professionelle trænings- og behandlerverden krydret med mange års erfaringer fra elitetriatlon og maratonløb.
Besøg hendes website på: www.fysioline.dk
I OKS ser vi samarbejdet som endnu et vigtigt skridt hen imod, at skabe så gode rammer som overhovedet muligt for vores frivillige trænere gennem muligheden for at tilegne sig yderligere viden, skabe forældreinvolvering omkring skadesforebyggelse og sikre vores medlemmer bedst mulige rammer for, at forblive i sporten på den lange bane. Vi ved jo eksempelvis at det socialt kan være hamrende svært at sikre tilknytningen til holdet/årgangene ved skader af kortere eller længere varighed ligesom der rent præstationsmæssigt er udfordringer ift. at komme tilbage på “sit gamle niveau” efter en skadespause.
Line udtaler i forbindelse med samarbejdet:
“Jeg ønsker at tilbyde klubbens medlemmer og trænere en unik mulighed for hurtig og faglig kompetent vejledning hvis de bliver skadet, gratis foredrag til forældrene samt reduceret pris på behandling således der er mulighed for, at alle kan være med.”
“Jeg har et brændende ønske om, at være med til at fastholde ungen mennesker i en aktiv livsstil og give dem viden og hjælp hvis der er risiko for at de skulle tabes.”
Som en god intro til vores nye samarbejde med Line fra FysioLine.dk inviterer vi til workshop i klubhuset for trænere og forældre, der har interesse i viden omkring emnet. På den måde vil vi også kunne uddanne et korps af forældre på tværs af hold & årgange med vidende omkring emnet ved akutte skader.
Torsdag den 14.11. Kl. 18.00 i klubhuset...
Det kunne være super godt hvis vi fik et par forældre i hver årgang til at være “skadesforbyggende” ressourcepersoner.
Tilmelding via; https://kluboffice.dbu.dk//DBU/Activity?id=196091&clubid=1461
Kontakt ungdomsudvikler, Philip Frikke-Schmidt for yderligere info omkring samarbejdet.